Beskrivelse
Kom med på mit fysiske makeup-kursus i Horsens, der foregår over 4 undervisningsgange.
Er du kvinde 40+ og ønsker at opgradere din makeup-rutine eller øve dig på makeup for første gang? Kom med på mit makeup-kursus, hvor du får personlig vejledning og lærer at fremhæve din naturlige skønhed. Kurset giver dig selvtillid og gør dig mere sikker i at lægge en smuk og flatterende makeup. Vi gennemgår hvordan en smuk makeup, til en moden kvinde, med fordel kan bygges op. Vi taler meget ind i teknikker, der visuelt giver løft til dit look. Det foregår på Kongensgade 10 st. i Horsens, mandage fra d. 2/3 2026 kl. 18.30-20.30, og strækker sig over 4 undervisningsgange. Der er udelukkende plads til 6 deltagere på holdet af gangen, så skynd dig at sikre dig din plads! Investeringen er 625 kr. – en investering i både din egen skønhed og din selvtillid.
Undervisningsgange:
MANDAGE – 2/3, 9/3, 16/3 og 23/3 alle gange 18.30 – 20.30 på Kongensgade 10 st. th. 8700 Horsens
Vigtigt:
Du skal endelig ikke føle du skal ud og købe en helt masse makeup mm. inden kurset. Det er netop sammen, vi skal finde ud af, hvad der er godt til dig og hvad du vil elske at arbejde videre med. Har du fx. en mascara og en eyeliner, så er det det du medbringer. Ingen pres.
Medbring til eget brug:
Dit eget spejl hvis du har et du er glad for ( jeg har til låns ), vådservietter, vatpinde, vatrondeller, kleenex, en blyant/kuglepen og evt. snacks/”sukkervand” så du er helt skarp i hele undervisningen. Den makeup du bruger dagligt, så vi kan tage udgangspunkt i dig. Makeup pensler hvis du har.
Jeg sørger for:
Masser af makeup og hudpleje produkter til låns, makeup pensler til låns, notat hæfte, kaffe/te og masser af makeup nørderi.
Undervisningen vil være delt op således:
- Velkommen, hvem er Somé/Sonja + hudpleje / basen (Makeup på huden)
- Indramning af ansigtet med bryn, rouge og læber
- farve på øjnene, farvecirklen
- Totalt look, opfølgning.
Tag evt. et skærmbillede af beskrivelsen ovenfor, så har du alle de praktiske oplysninger. Du kan også altid vende tilbage til denne side på shoppen.
I ugen inden kursus start modtager du en mail/sms, blot for at bekræfte din plads, for evt. mere information og for masser af god energi og glæde over vi snart skal mødes.
Du kan også tjekke kurset: Fokus på øjnene ud ved at klikke på denne linje
Aflysninger pga. udefrakommende omstændigheder, så som uforsvarlige vejr fænomener, pandemi, sygdom hos underviser eller på anden måde noget, der kommer i vejen for afholdelse af kurset, returneres udgift til kurset ikke, ej heller tilbydes ny kursusdag.
Nice to know – afholdelse for tidligere kurser; 100% gennemført






